Anbefalede ScanNet ordrestatusser som bogføringsstatus

I forbindelse med dit valg af ordrestatus i Storebuddy skal du være opmærksom på, at du kan have tilføjet dine egne status'er i ScanNet, hvorfor nedenstående muligvis kan afvige:

  • Fakturering ved ordre-afsendelse: Hvis der er tale om ordrer, som skal faktureres (bogføres), når ordren betales - hvilket er tilfældet når kunden betaler kontant eller via kreditkort - anbefaler vi, at du vælger følgende status: Afsluttet, Afsendt.

  • Fakturering ved ordre-afgivelse: Ved salg hvor kunden skal betale via faktura - og derfor skal modtage denne inden vare afsendes - anbefaler vi, at du vælger status: Nye, Afsluttet, Afsendt, Refunderet. Det kan dog variere alt efter hvordan din ScanNet-installation er konfigureret.