I denne artikel gennemgår vi, hvad du skal gøre, hvis du oplever, at dine WooCommerce salg ikke bliver opdateret eller importeret
Vi oplever desværre ofte, at data ikke overføres fra WooCommerce til Storebuddy. Det skyldes, at webhooks i WooCommerce desværre er meget upålidelige. Selvom dine webhooks ikke fungerer så kan vi stadigvæk hente dine ordre ind i Storebuddy. Det skyldes, at vi har udviklet en service, der kører hver nat og henter salg fra de sidste 3 døgn.
Genaktiver webhooks i WooCommerce
Hvis du oplever, at dine salg ikke bliver opdateret eller importeret skyldes det i de fleste tilfælde, at WooCommerce, af ukendte årsager, har deaktiveret vores webhooks. Du kan se, hvordan du genaktiverer webhooks i WooCommerce inde på denne her guide: Genaktiver WooCommerce webhooks
Opdater API-nøgle
I andre tilfælde kan det være API-nøglen, som er defekt inde i WooCommerce. Hvis det er tilfældet, kan du prøve at oprette en ny API-nøgle i WooCommerce, og derefter opdatere API-nøglen i Storebuddy.
Det kan du gøre ved at følge disse steps;
- Klik på 'forretningen' øverst til højre inde i Storebuddy
- Vælg den rigtige forretning i menuen og klik på tandhjulet til højre
- Tryk på 'salgskanal' ud for 'integrationer'
- Indsæt API-nøglen og tryk på 'opret forbindelse'
Fejler det fortsat?
Hvis det fortsat ikke fungerer og du er teknisk kyndig kan du prøve, at kigge nærmere på webhook loggen. Du kan se i WooCommerces officielle guide se, hvor du finder deres log; Se WooCommerce webhook log
Ellers er du altid velkommen til at tage fat i vores support - så kan vi hjælpe dig.