Manuel bogføring af udbetalinger

Hvis du benytter en indløser, som vi ikke integerer til, fx Bambora, så kan du se eksempler på, hvordan de skal bogføres herunder. Eksemplerne tager udgangspunkt i Billy og Dinero, mens konceptet gælder for alle regnskabsprogrammer vi understøtter. 

Manuel bogføring i Dinero

  • Log ind i Dinero
  • Klik på "Regnskab" i hovedmenuen.
  • Vælg "Kassekladde" i undermenuen

På den første linie i kassekladden udfylder du følgende:

  • Som dato vælger du dato, hvor pengene er gået ind på din bankkonto.
  • I beskrivelsen kan fx angive en reference på udbetalingen, eller den periode den er gældende for.
  • Som "Kontonr." vælger du "55000 - bank".
  • Som "modkonto" vælger du navnet på din beholdning. Fx "Tilgodehavende betalingsudbyder".
  • Under beløb indtaster du det beløb der er gået ind på din bankkonto.
  • Du kan vælge at vedhæfte en fil som bilag. Det kan fx være en udbetalingsoversigt fra din betalingsudbyder.

På den anden linie i kassekladden udfylder du følgende:

  • Som dato vælger du dato, hvor pengene er gået ind på din bankkonto.
  • I beskrivelsen kan fx angive en reference på udbetalingen, eller den periode den er gældende for samt at der er tale om bogføring af de tilhørende gebyrer
  • Som "Kontonr." vælger du "7220 - Porto og gebyrer".
  • Som "modkonto" vælger du navnet på din beholdning. Fx "Tilgodehavende betalingsudbyder".
  • Under beløb indtaster du det beløb, som din betalingsudbyder har opkrævet for de ordrer, som er blevet afregnet.
  • Du kan vælge at vedhæfte en fil som bilag. Det kan fx være en udbetalingsoversigt fra din betalingsudbyder.
  • Du kan nu godkende ved at klik på "Bogfør kassekladde"

bogfor-udbetalinger-i-dinero_gebyr-1024x310.png 

Manuel bogføring i Billy

  • Log ind i Billy"
  • Klik på "Regnskab" i hovedmenuen.
  • Vælg på "Transaktioner"
  • Klik på "Ny transaktion" øverst i højre hjørne.
  • Vælg "Opret manuel transaktion"
  • Som dato vælger du dato, hvor pengene er gået ind på din bankkonto.
  • I beskrivelsen kan fx angive en reference på udbetalingen, eller den periode den er gældende for.

På den første linie udfylder du følgende

  • Ved konto vælger du navnet på din beholdning. Fx "Tilgodehavende betalingsudbyder".
  • Ved "Kredit" indtaster du summen af det beløb der er gået ind på din bank og det beløb der er opkrævet i gebyrer.

På den anden linie udfylder du følgende:

  • Ved konto vælger du din gebyrkonto (standard er "2320 - Gebyrer").
  • Ved "Debet" indtaster du det beløb, som din betalingsudbyder har opkrævet for de ordrer, som er blevet afregnet.

På den tredje linie udfylder du følgende:

  • Ved konto vælger du din bankkonto (standard er "5710 - bank").
  • Ved "Debet" indtaster du det beløb, der er gået ind på din bank under "Debet".

Afslutning:

  • Du kan vælge at vedhæfte eventuelle bilag. Det kan fx være en udbetalingsoversigt fra din betalingsudbyder.
  • Nu kan du godkende transaktionen, og din indtægt er bogført.

bogfor-udbetalinger-i-billy_gebyr-1024x977.png