Hvordan håndterer jeg salg der "Kræver handling"?

I forbindelse med vores håndtering af dine ordre kan der være en eller flere ting, som skal udføres, som ikke kan bogføres.
Det kan eksempelvis være:

  • at regnskabsprogrammet har problemer, så vi ikke kan bogføre salget,
  • at vi ikke kan sende fakturaen til kunden, fordi e-mail adressen er ugyldig,
  • at bogføringen bliver standset af vores valideringskontrol, som sikrer, at ordre- og fakturatotal stemmer overens, således du undgår fejl i din bogføring.

Hvis der sker en uønsket hændelse i forbindelse med håndteringen, vil ordre bliver markeret med lablen "Kræver handling" i Storebuddy.

Hvis en ordre Kræver handling vil der fremgå en beskrivelse af problemstillingen ved Historik-feltet, når du klikker dig ind på ordren i Storebuddy.

Der findes mange forskellige former for fejl, hvorfor det er umuligt at lavet én løsnings-guide, som kan hjælpe dig med alle former for fejl.

Men generelt set, så har du tre muligheder for at komme videre med bogføringen i Storebuddy.

Forsøg igen - genstarte bogføringsjobbet

Du kan genstarte bogføringsprocessen, således Storebuddy forsøger at bogføre ordre på ny. Denne metode vil eksempelvis være relevant, hvis en ordre ikke har kunnet bogføres grundet regnskabsprogrammet har haft problemer, da vi forsøgte at bogføre ordren. 

Du genstarter bogføringen ved at:

  • Log ind i Storebuddy
  • Klik på Salg i menuen
  • Søg eller find den ordre, det drejer sig om.
  • Klik på "Start bogføring af din ordre".

Fejler det fortsat? Overfør som fakturakladde

Du kan vælge at få oprettet en fakturakladde i dit regnskabsprogram. Denne metode er relevant, hvis der ved en fejl er opkrævet forkert moms på et salg i dit webshop-system, og det derfor er nødvendigt at tilrette fakturaen i regnskabsprogrammet inden den godkendes.

Du kan se herunder, hvordan du håndtere fakturakladder.

Kan det ikke lade sig gøre? Bogfør ordren manuelt

Hvis Storebuddy ikke kan bogføre salget, kan du vælge at bogføre salget manuelt. Hvis du går den vej, er det vigtigt at angive det i Storebuddy, så du ikke risikerer, at ordren bogføres dobbelt.

Du markere en ordre håndteret ved at:

  • Log ind i Storebuddy
  • Klik på Salg i menuen
  • Søg eller find den ordre, det drejer sig om.
  • Klik på "Marker som håndteret"