Hvad er en indløser?

Her uddybes det, hvad en indløser er.

Selve hævningen på en kundes kort foretages ikke af en betalingsgateway. I stedet sender betalingsgatewayen en besked til indløseren om, at der er behov for at hæve på et betalingskort. 

Indløseren er det firma, som foretager selve hævningen, og står for at hente pengene hos kundens bank. Samt udbetaler pengene til bankkontoen.

Indløseren tager typisk et gebyr for hver enkelt transaktion/hævning. Dette gebyr bliver typisk modregnet i det udbetalte beløb.

Der udbetales typisk for en periode, så det ikke kun er hævninger fra samme dag, som udbetales.

Som webshopejer kan du også logge ind hos din indløser, hvis du vil følge op på hvad du har fået udbetalt til din bankkonto og finde ud af, hvor meget de har taget i gebyrer, eller hvilke ordre som er inkluderet i udbetalingen.

Eksempler på indløsere:

  • Nets
  • Teller
  • Paypal
  • Klarna
  • Clearhaus
  • Viabill